Nyhed -
Dustin fremhæver produkter med processorer fri for konfliktmineraler
Der er en stigende efterspørgsel på produkter fri for konfliktmineraler. Derfor fremhæver Dustin nu produkter med processorer uden disse konfliktmineraler.
Intel har lanceret flere processorer, som er helt frie for konfliktmineraler. De er de eneste af sin slags på markedet i dag. Processorerne findes i flere computere, og det er disse produkter, der fremhæves. Konfliktmineraler er et prioriteret område i Dustins arbejde inden for bæredygtighed.
- Det er bliver mere og mere vigtigt for vores kunder at kunne finde produkter, som er frie for konfliktmineraler. I dag findes der dog ikke produkter, der er helt frie for konfliktmineraler, men de her processorer er et skridt i den rigtige retning. Vi ønsker dels at fremhæve disse produkter, for at gøre det nemmere for vores kunder og dels for at bidrage med at drive udviklingen, siger Göran Lindö, nordisk ansvarlig for onlinesalg hos Dustin.
Et led i arbejdet mod konfliktmineraler er, at de indgår i den Code of Conduct, alle leverandører skal underskrive. Dustin gennemgår desuden interne uddannelser for at øge viden omkring konfliktmineraler. Dustin har siden 2014 været medlem af FN’s initiativ ”UN Global Compact”, som omfatter menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø, etik og anti-korruption.
Om konfliktmineraler
”Konfliktfri" og "konfliktfrie" defineres af amerikanske Securities and Exchange Commissions regler og betyder, at produkter ikke indeholder konfliktmineraler (tin, tantal, wolfram og/eller guld), som direkte eller indirekte finansierer eller gavner væbnede styrker i Congo-Kinshasa eller tilstødende lande.
Tantal, tin, wolfram og guld er metaller, der findes i mange it-produkter, heriblandt telefoner, computere og tablets. Ud over i processorer findes disse metaller i andre komponenter, som bruger strøm. Disse værdifulde metaller brydes i miner, som ofte kontrolleres af væbnede styrker, der er med til at finansiere og understøtte konflikter i blandt andet det østlige Congo-Kinshasa og tilstødende lande i Afrika.
Der findes et antal internationale brancheinitiativer, der har til formål at øge sporbarheden af forskellige mineraler og sikre indkøb fra konfliktfrie miner i blandt andet det østlige Congo-Kinshars, heriblandt CFSI (Conflict Free Sourcing Initiative) og EICC (Electronic Industry Citizenship Coalition), hvor mange af Dustins leverandører er medlem.
Læs mere her
For yderligere oplysninger kontakt:
Eva Ernfors, pressekontakt Dustin Danmark, +46 70 258 62 94
Om Dustin
Dustin er en af Nordens førende forhandlere af it-produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Med kernen omkring e-handel fungerer Dustin som et link mellem leverandørernes store udvalg og kundernes behov, hvor vores medarbejdere støtter kunderne i at finde den rette løsning for dem.
Dustin er en one-stop-shop, der tilbyder omkring 200.000 produkter med tilhørende tjenester, funktioner og løsninger. Virksomheden drives i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Foruden Dustin og Dustin home indgår Businessforum (Finland) og IT-Hantverkarna (Sverige) også i koncernen.
Virksomheden har mere end 900 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2013/14 endte på ca 7,4 mia SEK. Omkring 90% af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet med fokus på små- og mellemstore virksomheder. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.