Pressemeddelelse -
Dustin fortsætter transformationen - skifter udseende
Dustin fortsætter med at udvide sit sortiment, så det udover produkter også omfatter tjenester for at kunne tilbyde IT-løsninger til alle kunders behov. Nu tager man det næste skridt og opdaterer brandet.
Siden børsnoteringen i 2015 har Dustin opkøbt 14 virksomheder med speciale i tjenester og løsninger for at kunne være en komplet IT-partner til små og mellemstore virksomheder. Nu opdateres brandet, og udvalget af tjenester tydeliggøres blandt andet via ny indpakning af Dustins tjenester som f.eks. Network og Modern Workplace.
- Vi vil vise endnu tydeligere, at vi kan tilbyde hele IT-løsninger til virksomheder, og så er det helt naturligt at opdatere brandet. IT bliver en mere og mere central del i virksomheders forretning, og vi vil hjælpe vores kunder med at være på forkant, siger Stephanie Forsblom, VP Corporate Responsibility, Communication & Brand.
I forbindelse med brandlanceringen gennemføres en brandkampagne i samtlige nordiske lande og Nederlandene. Kampagnen kan ses i blandt andet print, radio og online.
For yderligere oplysninger kontakt: Eva Ernfors, Head of Information Dustin, +46 702586294
Om Dustin
Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Nederlandene. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning på det rette tidspunkt og til den rette pris.
Vi tilbyder cirka 255.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Det primære fokus er små og mellemstore virksomheder. Omsætningen i virksomhedsåret 2018/19 endte på ca. 12,5 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.
Dustin Group har mere end 1800 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.