Pressemeddelelse -
Dustin køber den finske it-forhandler Businessforum
Dustin indtager Finland med opkøbet af it-forhandleren Businessforum, der er Finlands største leverandør af hardware til den offentlige sektor. Virksomheden har 64 ansatte og omsatte sidste år for 640 millioner kroner.
Businessforum fokuserer primært på salg af hardware. Størstedelen af kunderne findes i den offentlige sektor, men porteføljen indeholder også mellemstore og store, private virksomheder. I forbindelse med opkøbet integreres Businessforum i Dustins nordiske koncern, der med de seneste erhvervelser i Finland og Norge, nu omsætter for omkring 5,5 milliarder kroner.
”Opkøbet af Businessforum betyder, at Dustin tager sit første skridt ind i Finland og fortsætter med at styrke sin nordiske platform. Målsætningen er, at vi skal være fuldt til stede i vores hovedsegment, markedet for små og mellemstore virksomheder, også i Finland, og det føles godt at starte byggeriet fra et solidt fundament ", siger Georgi Ganev, CEO i Dustin.
Businessforum blev grundlagt i 1993 og hovedkontoret ligger i Espoo, der ligger i nærheden af Helsinki. Desuden driver Businessforum virksomhed fra lokale afdelinger i Vaasa, Jyväskylä, Kajaani og Lappeenranta.
”Med Dustin som ejer kan vi accelerere vores udvikling og målsætning om at blive den førende forhandler af it i Finland. Med fællesnævneren; at sætte kunden i fokus, er jeg overbevist om, at vi med samlede kræfter kommer til at skabe mange værdifulde tilbud på det finske marked”, udtaler Kari Lintunen, CEO i Businessforum.
Godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Finland er nødvendig, før erhvervelsen kan fuldendes.
For yderligere information:
Mattias Lindquist, pressekontakt
E-mail: press@dustin.se
Telefon: +46 8-553 44 211
Emner
Kategorier
Om Dustin
Dustin er Nordens førende forhandler af it og hjemmeelektronik. Siden begyndelsen i 1984 er vi vokset til en koncern med mere end 900 engagerede medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. I dag omsætter vi for omkring 5,5 milliarder kroner og tilbyder omkring 200.000 produkter med tilhørende tjenester via vores hjemmeside og vores kataloger. Vores kunder udgøres af virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Vi tilbyder smarte totalløsninger, et bredt sortiment og hurtige leveringer – alt sammen for at tilgodese dine it-behov. Få mere information på dustin.dk.