Gå til indhold
Dustin lancerer sit eget basisvaremærke

Pressemeddelelse -

Dustin lancerer sit eget basisvaremærke

Nu lancerer Dustin sit eget basisvaremærke Acutek. Sortimentet er udviklet til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter enklere produkter til lavere priser, og den består af headset og høretelefoner med et forenklet design og en bæredygtig funktion.

I første omgang består Acutek-sortimentet af headsets og høretelefoner, men det vil blive udvidet på sigt. Både design og emballage er forenklet for at opnå god bæredygtighed og ydeevne til en konkurrencedygtig pris.

– Med Acutek imødekommer vi den øgede efterspørgsel fra den offentlige sektor og støre virksomheder med store volumener, enklere produkter og lave priser. For at kunne gøre det har vi nedskaleret alle produkter, så de opfylder grundfunktionen uden at slække på vores krav til kvalitet eller bæredygtighed, siger Vice President Private Label, Dustin, Robert Pap.

Ved at tage større volumener af nedskalerede produkter ind med færre komponenter og funktioner og en smartere fremstillings- og emballeringsproces kan Dustin fastholde en lav produktpris. Effektivere valg af emballage betyder flere produkter pr. container, mens miljømæssige indslag som mindre emballagemateriale og kun i pap og enkeltfarvet tryk betyder færre ressourcer og nemmere genindvinding.

– Jeg er utroligt stolt over, at det er lykkes for os at skabe disse produkter, der går helt i tråd med vores strategi om bæredygtighed, samtidig med at de dækker kundernes behov og forventninger til pris på en måde, der skiller os ud fra konkurrenterne, afslutter Robert Pap.

Acutek-sortimentet sælges på alle Dustins markeder.

Dustin har allerede sine egne varemærker Voxicon, Prokord, Cirafon, Gilford og Tranzip. Acutek fremstilles, ligesom Dustins øvrige egne varemærker, på virksomhedens egne fabrikker. Dustin gennemfører regelmæssigt kvalitetskontroller, der indebærer en transparent proces med løbende dialog og besøg på fabrikkerne for at sikre kontinuerlige forbedringer.

For mere information, kontakt venligst:
Karin Tränk, Press & PR Manager, karin.trank@dustin.se, +46 73 850 54 85

Emner


Dustin er en førende onlinebaseret IT-partner i Norden og Benelux. Vi hjælper vores kunder med at være på forkant ved at levere den rette IT-løsning til deres behov.

Vi tilbyder cirka 255.000 produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Omsætningen i virksomhedsåret 2020/21 endte på ca. 15,9 mia. SEK, og ca. 90 procent af indtægterne kom fra erhvervsmarkedet.

Dustin har cirka 2400 medarbejdere og har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 med hovedkontor i Nacka Strand lige uden for det centrale Stockholm.

Kontakt

Eva Ernfors

Eva Ernfors

Pressekontakt Head of Communication +46 70 258 62 94