Pressemeddelelse -
Dustin kåret som Årets Dell Partner for andet år i træk
I disse dage afholdes Dells årlige Solutions Conference i Paris, hvor Dustin netop er valgt som Årets Dell Partner for andet år i træk.
Ved Dells årlige Solutions Conference i Paris, er Dustin for andet år i træk og, for tredje gang, kåret som Partner of the Year 2013 i Danmark.
Baggrunden for at nominere Dustin til Dell Partner of the Year 2013 er Dustins store vækst i salget af Dell løsninger og produkter, der accelererer år efter år, Dustins engagement i Dell partnerskabet, samt det høje aktivitetsniveau mod det fælles marked.
Vi er naturligvis stolte over at modtage prisen for Årets Danske Partner hos Dell. Som en af Danmarks absolut største it-forhandlere er samarbejdet med Dell vigtigt. Derfor er vi meget
glade og stolte over at kunne kalde os Årets Dell Partner 2013, udtaler landechef for Danmark, Michael Haagen Petersen.
Dustin har været med fra begyndelsen, da Dell besluttede at flytte dele af sin forretning ud i kanalen, og Dustin har opnået det absolut højeste certificeringsniveau hos Dell.
Vi er utroligt glade for samarbejdet med Dustin, og kåringen er fuldt fortjent. I det forløbne år har
Dustin vist engagement i partnerskabet samt øje for nye forretningsmuligheder, og vi ser frem til det videre samarbejde, udtaler Channel Country Manager hos Dell Danmark, Christian Borg Møhl.
Emner
Kategorier
Dustin er Nordens førende forhandler af it og hjemmeelektronik. Siden begyndelsen i 1984 er vi vokset til en koncern med mere end 900 engagerede medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. I dag omsætter vi for omkring 5,5 milliarder kroner og tilbyder omkring 200.000 produkter med tilhørende tjenester via vores hjemmeside og vores kataloger. Vores kunder udgøres af virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Vi tilbyder smarte totalløsninger, et bredt sortiment og hurtige leveringer – alt sammen for at tilgodese dine it-behov. Få mere information på dustin.dk.